VISION

NYE AKTIVETER I GAMLE LOKALER

Wonderland skal være et samlingspunkt for danske rollespillere på tværs af alder, køn og bopæl. Vi vil skabe rum for nye samarbejder, netværk og venskaber med lige plads til erfaring og nye idéer. På denne måde bliver Wonderland ikke bare et socialt klubhus for danske rollespillere, men et kreativt epicenter for et miljø i rivende udvikling.

Wonderland skal ikke stå alene. Det skal være Danmarks første fremtidseksperimentarium, hvor alt fra kunstnere og foreningsfrivillige til arkitekter og rollespillere får plads til at udleve og undersøge en fælles vision; vi vil prøve forskellige fremtider og muligheder af.
Vi samarbejder på lokalt niveau med Guldborgsund Kommune, internationalt med rollespilspartnere i Europa og planlægger at invitere andre kulturformer som teater, film, kunst, performance og militær-simulation indenfor. 
Wonderland skal være knudepunkt for et styrket kulturliv på Lolland.